Efter en nu veloverstået jagtsæson, hvor vi dog igen skulle forholde os til de restriktioner og begrænsninger corona’en gav os, så står foråret og sommeren foran os med nye og gamle aktiviteter, herunder hundetræning, riffelskydning, haglskydning og diverse sociale arrangementer, uden vi skal forholde os til corona.
Restriktionerne betyder også at vores arbejde med at forme fremtiden for Stilling Jagtforeningen er blevet skubbet lidt, da vi ikke mente det var forsvarligt at samle alle udvalg i januar, så vi skubbede det til ultimo februar. Når vores ideer og strategier begynder at tage form, så der vil komme mere information om dette på vores nye hjemmeside, så hold øje med den.
Der er også kommet en aktivitetskalender på hjemmesiden, som vi opfodrer til I holder øje med.
I kan også tilmelde jer vores SMS service og dermed modtage information om nyheder, dette kræver dog at i aktivtit går ind på hjemmesiden og tilmelder jer.
Når dette er sagt, så er det vigtigt for jægersagen, og vigtigt for vores forenings fremtid, at der kommer nye og flere kræfter til da der desværre også forsvinder nogle af de eksisterende, så hvis du har ideer, eller interesse i at hjælpe til i et af udvalgene, så hører vi gerne fra jer.
Derudover byder vi de nye jægere velkomne i vores fællesskab.
Knæk og Bræk til jer alle
Morten Jacobsen
Formand Stilling Jagtforening